Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Skoleloven av 1860 og dens virkninger
- 5. Skolens styrelse og tilsyn
- 6. Lærerne, deres utdannelse, ansættelse, retslige og økonomiske stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
budgetternes vekst baade i omfang og
specifikation, og det store statistiske materiale som
han skulde skaffe tilveie og bearbeide, fængslet
ham altfor meget til sin kontorpult. Det
egentlige faglige tilsyn blev derfor skudt tilside, selv
bortset fra at den enkelte direktør kunde ha
em-bedsdistrikt av størrelse som næsten hele
Danmark, med i alle fald i den tid meget
daarlige samfærdselsmidler. I dette sidste arbeide,
tilsyn, raad og veiledning burde da direktøren
ha hjælp av amtsinspektører. — Forslaget
naadde dog ikke fiem til at bli lov dengang
I Centralstyrelsen for det hele lands
skolevæsen, som laa hos Departementet for
kirke-og imdervisningsvæsenet, foregikaar 1864 den
ret betydelige reform at der blev oprettet en
særskilt undervisningsavdeling, med bl. a. et
Iste skolekontor for almuskolen — og dermed
sammenhængende indretninger, og videre en
særskilt ekspeditionschef ansat, som sammen med
departementschefen utgjør den egentlige øverste
skolestyrelse, og som i forskjellige av loven
særskilt nævnte tilfælde har den endelige
avgjørende myndighet. Den første
ekspeditionschef for alt offentlig skolevæsen i vort land
blev H. Nissen.
6. Lærerne,
deres utdannelse, ansættelse, retslige
og økonomiske stilling.
Det er ovenfor nævnt at lærerutdannelsen
i 60—70-aarene blev adskillig forbedret. Men
da fremstillingen av denne særskilte, og saa
betydningsfulde gren av vor tundervisningsvæsen,
ligger utenfor dette arbeides plan, skal her
alene nævnes, at ved lov av -’-’- 1869 fik
kvinder ret til at bli lærerinder ved almuskolens
lavere klapser eller, hvor skolen var delt i
avdelinger efter barnenes kjøn, ved samtlige
pikeklasser. Hvorledes den prøve skulde være
indrettet som gav kvjnder adgang til fast
ansættelse ved almuskolen bestemtes av kongen.
Godtgjorde de paa anden maate sin dygtighet,
bortfaldt prøven.
Den fremgang som fandt sted i
lærerstandens faglige utrustning for sin gjerning og
derav følgende dygtighet kjendetegnes bedst
ved nogen tal:
Av samtlige i 1861 ansatte lærere hadde
1068 eksamen, ingen eksamen 1737 = tils.
2805. I 1875 var talle,le henholdsvis 2786 og
486 = 3272; i 1890 3369 og 109 r, 3478.
Av lærerinder var det aar 1875 54; derav
med eksamen 8, uten 46. 1 1890 var det 429,
derav 411 med og 18 uten eksamen.
Om lærernes retslige stilling gjaldt følgende
bestemmelse: For at bli lærer i kredsskolen
maatte en ha bestaat teoretisk og praktisk
avgangsprøve ved et seminar eller en lærerskole,
eller en lignende prøve bestemt av kongen.
Meldte sig ikke slik kvalificert ansøker kunde
tas lærer lærlinger med et aars praktisk kursus
(hos en lærer), hvilke hadde gjennemgaat den
lavere avdeling av den høiere almuskole.
Hjælpelærere og smaabarnskolens lærere
blev ansat av skolekommissionen. De øvrige
lærere ved kredsskolen blev ansat fast av
stifts-direktionen, efter forslag av skolekommissionen,
men dette forslag var ikke bindende. I
almin-delighet fulgte dog stiftsdirektionen
skolekommissionens indstilling.
Kredsskolelærerne fik altsaa en meget sterk,
retslig trygget, stilling. Naar de viste „mangel
paa duelighet eller utilbørlig forhold i
lærerstilling og liv" kunde de faa avsked, naar
skolekommission, prost og stiftsdirektion var
enige, efterat vedk lærer hadde hat anledning
til at uttale sig. For grovere forseelser kunde
stiftsdirektionen øieblikkelig fjerne en lærer fra
sin virksomhet.
En særret som „alle fast ansatte skolelærere"
hadde hat fra ældre tider var fritagelse for
vernepligt. Oprindelig indeholdt loven av 1860
(S 6 f.) den bestemmelse, at uavbrudt tjeneste
i 7 aar som fast eller konstituert lærer ved en
almuskole fritok for vernepligt Senere lover
av 12/5 1866 og 1876 indskrænket denne
særret, for tilsidst at ophæve den.
Fast ansatte lærerinder skulde i
alminde-lighet ha samme rettighet og pligter som lærerne.
Dog kunde lavmaal av løn og alderstillæg
fastsættes særskilt for de kvindelige lærere. Gift
lærerinde kunde opsiges med 3 maaneders
varsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 02:31:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/folkeskole/0056.html
