Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Byskolen - 2. Tidsrummet 1848—89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bolger gik saa høit som i aarene nærmest før
og efter 1880, kunde man vanskelig vente
enighet mellem statsmagterne om de
stridspunkter som gjennem en lang række av aar
hadde hindret fremlæggelsen av et forslag til
bylov, „æsket av regjeringen selv, og som tilsidst
hadde fremkaldt sanktionsnegtelse av Stortingets
dertil støttede lovbeslutning." Men at
reformtanken hverken var gjemt eller glemt, ser vi
bedst derav at i 1884 forelaa et forslag til lov
fra rektor Steen, som stemte aldeles med
beslutningen av 1880. Kirkedepartementet randt
derfor „at burde ta differenspunkterne mellem
begge lovforslag (stortingsbeslutningen og den
kongel, prop. 1880) under fornyet overveielse,
og ved tilnærmelser saavidt mulig medvirke til
at forhandlingerne om denne længe forberedte
sak kan bringes til endelig avslutning." Dette
nye regjeringsforslag blev likesaalitt som det
første behandlet i 1884. I 1885 tok
kirkekomiteen begge under behandling, og derav
fremgik en indstilling, der i samtlige
hovedpunkter med overveiende pluralitet fastholdt og
anbefalte stortingsbeslutningen av 1880. Man
kan herav forstaa at regjeringens tilnærmelser
ikke var fundet imøtekommende nok. Vi maa
ogsaa erindre, at vort hele borgerlige
samfundsliv nu (i 1885) var ført ind paa nye veier, ved
det store politiske drama som i 1884 blev
spillet tilende. Kirkekomiteens indstilling kom
ikke under realitetsavgjørelse, idet den nye
(parlamentariske) regjering selv tok initiativ til
samtidig revision av folkeskolelovgivningen
saavel for land som for by.
Denne oversigt over forhandlingerne om en
ny byskolelov viser, at de reformkrav som
knyttet sig til den og efterhaanden ogsaa strakte
sig til landskoleloven, hadde en trang fødsel.
„De 15 aars ventetid", siger den kongel,
kommission av 1885, „har forhaabentlig ikke været
frugtesløse for den almindelige erkjendelse av
vort samfunds pligt og trang til at hæve
almu-skolen, paa land, som i kjøpstad, til en virkelig
folkelig for folket i dets helhet avpasset,
og av dets kjærlighet og omhu omfattet
folkeskole." Ord som vistnok de fleste, med uhildet
syn paa vort folks demokratiske utvikling, nu
vil underskrive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
