Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vor nuværende folkeskole. Tidsrummet 1889—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med undervisningsprøver, foredrag og samtaler.
Tilsynsutvalgenes deltagelse vilde være av
særdeles betydning, da disses medlemmer trænger
at faa styrket sin interesse og klaret sin
forstaaelse, saa de i høiere grad end hittil kan
svare til sin bestemmelse o. s. v".
Den nuværende ansættelsesmaate har som
alle og enhver vet, like fra første stund været
et sandt „stridens æble" mellem lærerstand og
folk, den utgjør et tæt beskrevet blad i vor
nuværende skoles saga. Navnlig vore
skoleblad og lærernes organisation (Norges lærerlag)
har til idag ført en forgjæves kamp med mund
og pen for at vise, at den nugjældende ordning
ikke er til skolens sande gavn. Denne oversigt
kan dog ikke gaa dypere ind paa emnet, som
vistnok har mer end én side. I beretninger
fra overtilsynet nævnes, at naar disse forlanger
herredsstyrenes avgjørelse i anledning av en
efter deres mening uforsvarlig ansættelse, er
det ikke med noget haab om at faa omgjort
skolestyrets beslutning, men fordi vedk.
overtilsyn „finder at burde frigjøre sig fra enhver
andel i og ethvert ansvar for den begaaede
uretfærdighet." Det peker videre paa en anden
uheldig følge av ansættelsesmaaten, nemlig den
idelige flytning av lærerne og ikke mindre
lærerinderne, idet den ene skolekommune ikke
finder nogen grund til at ta hensyn til de andre.
„Stor skade", siges der, „volder ogsaa den
idelige veksling av skolestyrenes formænd, som
efter loven kun vælges for et aar. I de store
herreder er arbeidet ikke litet, og det falder
tungt for dem som ikke før er vant til den
slags arbeide. Naar en formand saa har virket
saalænge, at han har sat sig noget ind i
forretningerne, er han træt og overlater pladsen til
en anden. Den idelige skiften er i mange
maater til hinder for skolens stø og jevne
fremgang."
Der meldes videre om sammenstøt og strid
om grænserne for de forskjellige myndigheters
omraade; kredsmøterne paa landet har saaledes
tilbøielighet til at gripe ind i skolestyrets
myndighet, og tilsynsutvalgene paa land og i by
har hat vanskelighet for at begrænse sig i
forhold til lærerne. Dog heter det allerede i
1895, at man efterhaanden begyndte at finde
sig tilrette i den nye ordning. „De rivninger
som var og fremdeles kunde indtræffe, maatte
vistnok sees som utslag av den for skolen og
dens anliggender rette interesse. Men eftersom
ordningstidens uro stilner av, vil de stridende
interesser forhaabentlig samle sig i et fælles
enig arbeide for skolen og dens vigtige formaal."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
