Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vor nuværende folkeskole. Tidsrummet 1889—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 91 —
I det hele er det en kjendelig forskjel mel-’
lem før og nu naar det gjælder lærernes sociale
position i bygd og by, en forskjel som
utviklingen naturlig har ført med sig.
Det var sikkert i følelsen av at det gjalt paa
anden vis at hævde sig selv og endmere det
samfundsorgan hvis tjener den er til bedste for
det hele folk, at lærerstanden like efter at vor
nuværende folkeskoleordning skulde sættes ut
i livet organiserte sig i en stor
landssammenslutning. I 1892 blev „Norges Lærerforening"
stiftet.
Det var dog gaat forut et stort og langvarigt
arbeide i de mange lokale foreninger rundt om i
landet, like fra 1850—60 aarene, med
foregangsmænd som Ole Vig, brødrene Hougen o. andre. Det
satte sig først og fremst som maal at fremme
lærernes pædagogiske utvikling og fremgang
og dermed ogsaa at sikre dem en social
og økonomisk trygget stilling. Det er dette
som har fundet sted. Det var visselig noget
mere end et tilfælde som saa ut som en tanke
at den sammenslutning fandt sted netop paa
det tidspunkt. Saken var den at det raadet
økonomisk nødstilstande blandt lærere og
lærerinder, især paa landsbygden, men tillike i de
mindre og mindste byer. Den nye ordning, som
skulde hæve skolen fra almu- til folkeskole
bød i økonomisk henseende dens arbeidere en
bitter skuffelse.
Allerede den kongel, kommissions holdning
er merkelig. Den siger, idet den gik ut fra at
gjennemsnitslønnen for lærere i fuldstændig post
paa landet dengang utgjorde 650 kroner, at den
„ikke tilsigtet at bevirke nogen forandring i
lærernes lønsvilkaar, idet disse ansees for
brukelige, mens forholdene ikke opfordrer til at kræve
mere." Kommissionen syntes dog vist med
rette at den ikke var paa ganske tryg grund
med denne uttalelse, for den tilføier straks:
„Men naar man, samtidig med at forslaget i sin
gjennemførelse vil stille skjærpede krav til
lærernes arbeide og fordannelse, lar lønssatsene
staa væsentlig uforandret, da er det vistnok ikke
overflødig at fjerne frygten for en mulig
tilbakegang i livsvilkaar." Kommissionen hadde
ikke optat i sit forslag de bestemmelser i den
tidligere lov som væsentlig hadde bidrat til at
^bringe lønsatsene op til deres daværende
beløp Likesaa hadde dette sløifet det tredje
alderstillæg efter 15 aars tjeneste, fordi „det i
sig selv syntes at være mindre paakrævet i
skolens interesse at la avlønningens stigning
fortsætte utover den tidsgrænse indtil hvilken
lærerdygtigheten sædvanligvis er stigende.
Hvad bød saa forslaget til erstatning? Jo, en
liten forhøielseavbegynderlønnen.detvardethele.
Ogbylærerne, hvorledes sørget man for dem?
Loven sa blot, at for de fuldstændige
lærerposter skulde lønsklasserne fastsættes ved
et regulativ, som overtilsynet skulde ha
anledning til at erklære sig om, før det blev
forelagt for kommunalbestyrelsen. Videre, at
regulativet skulde henføre de fuldstændige
lærerposter der hvor de var flere end 3 til mindst
2 lønningsgrupper, bestemme mindste løn
inden hver gruppe og lønstillæg efter et vist
antal tjenesteaar.
Den frygt kommissionen hadde uttalt viste
sig snart et ha været høist begrundet. Thi
det blev tilbakegang i kaar for mange
lands-lærere og ingen fremgang for mange
smaaby-lærere.
Lærernes landsorganisation av 1892 hadde
sat sig til formaal „at samle landets
folkeskolelærere og lærerinder til fælles optræden og
fælles arbeide i standens og skolens interesse".
I 1896 vedtok det første store lærermøte i
Kristiania, næstefter „lærernes lovfæstede
pensionering", at sætte forbedring av deres kaar
paa land og i by paa sit arbeidsprogram. Fra
dette aar begyndte den lange og seige lønskamp,
som foreløbig fik en slags avslutning i 1910
med nye lønsbestemmelser i loven. Det
lykkedes efterhaanden, omend smaat om senn, at
faa statsmyndigheternes øine oplatt for, at de
kummerlige kaar hvorunder de allerfleste
lands-lærere og smaabylærere levde indebar farer av
stor rækkevidde i pædagogisk, social og national
retning.
Aktionen gik ut paa for landslærernes vedk.
at faa lavmaalet for grundløn op, kostholdet
omgjort i penger og fremfor alt flere og større
alderstillæg efter en for alle amter mere
ensartet skala. Saalænge lærerstanden omfattet
personer med forskjellig utdannelse og der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
