Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ste av alle dem, som kjender os og bor her i dette store hus, har søkt os
i disse dage. — Aa kjære, bli her, hvis De ikke er ræd for at sove sam»
men med min kjære Martin denne sidste nat.»
Jeg sovnet i fred og ro paa sofaen likeoverfor den døde. — Tidlig
næste morgen vaaknet jeg. Det samme triste søl og regn silret nedad vin»
dusruten,–alt var saa haabløst trist!
Og julen kom saa tung, intet hjem og intet juletræ.–-En fattig
kamerat ruslet tidlig julemorgen forbi duknakket, hutrende i en tynd frakke
med opbrettet krave og hænderne dypt nede i lommerne. Det snedde og
snedde, store, bløte filler faldt stille ned paa den øde gate. Han saa saa
ensom og forlatt ut, som han tuslet sig fremover, efterlatende sig spor
efter spor paa det hvite fortaug. Jeg skyndte mig efter og ropte paa ham.
Han braasnudde sig, ansigtet var likblekt.
«Men kjære dig, du fryser jo ihjel!»
«Aa, bror Kittelsen, jag har det ondt, saa ondt, jag er ledsen indtil
døden!»
Heldigvis hadde jeg netop faat litt mynt for nogen tegninger til et
stort berlinerblad. Jeg slog flot paa lommen og ropte som gjøglerne ved
oktoberfesten paa Theresienwiese: «Hereinspatzieren meine Herrschaften, —
immer hereinspatzieren!»
Vi sat snart i et lyst og hyggelig Wirtschaft. Det var saa koselig
og varmt derinde, de friskt hvitskurte træbord saa festlige ut. Det var
tidlig paa morgenen, vi var de første gjester. Min kamerat sank sammen
i dødelig træthet, han lukket øinene og skjulte ansigtet i sine magre hæn»
der. Pludselig saa han op, det lyste i øinene: «Har du slantar, bror?» —
«Ja var lugn du!»
Saa kom hans triste fortælling om, hvorledes han i de sidste dage
hadde sultet, sultet indtil ynkelighet. Hans husvert hadde simpelthen
stængt døren av like for hans næse og negtet ham at komme ind. Vinter»
frakken var pantsat og intet mer igjen. I fortvilelse vandret han om den
ene gate op den andre ned og havnet til slut om julekvelden inde i den
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
