Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
store Frauenkirche, hvor de katolske prester i røkelsesduft messet, sang og
bad sine uforstaaelige latinske bønner. Han sat der i en eneste døs, — saa
træt og utslitt. — Og siden vandret han den meste tid av den hellige
julenat ring i ring utenfor den mørke Frauenkirche. Til slut fandt han paa
at tælle ringene, — var kommet til over hundrede, da han skræmtes væk
av en lurende mistænksom gendarm.
«Siden husker jag als inte noget.–Aa hur lifvet kan vara svaart,
bror Kittelsen!»
Fra Berlin kom der gode efterretninger. Mine tegninger gjorde stor
lykke. En del penger blev levert mig av et gemytlig baiersk postbud
med de ord: «Gewiss von eurem Vater, mein Herr.» Disse venlige ord
betalte jeg straks med en reichsmark, mens jeg i mit stille sind tænkte:
— ja freilich, — fra Gudfader i Berlin.–-
I Paris lød det gamle gnaalet: «Hvorfor maler du det — slikt er jo
rent umulig at faa frem. Hvorfor ikke en studie, — en vakker pike — noget
salgbart?»–-
Aa disse malerklattene og det evige pratet deres!
De lignet hverandre alle disse «franskmænd» i al sin stræben og re*
alistiske dygtighet. Jeg savnet mest en troskyldig sjæl blandt dem.
Aa nei, — jeg var nok en daarlig veddeløpshest blandt de veltrænede
kunstnere, som alle sat med æreslegionens baand i knaphullet og stirret
smilende op til sin avgud: Salonen.–-
Trods alt det store og vakre, Paris bød, følte jeg mig ensom og mis*
modig, — malte og skrapet ut igjen, værre end før.
Da saa jeg for første gang et maleri av Millet. Ham kjendte jeg jo
fra Münchenerdagene gjennem reproduktioner i Hanstängels kunsthandel.
— To nakne barn, en gut og en liten pike, hadde fundet et lidet rede
fuldt av fugleunger. Gutten holdt det forsigtig mellem hænderne, medens
den lille piken med rørende kjærlighet matet de gapende smaa væsener.
Over denne idylliske gruppe flagret pipende og angst den ulykkelige fugle*
mor. — Det hørte sikkert nok ikke til Millets bedste billeder, men den
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
