Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
takke for, hvis den ikke havde givet dig store, sorte Øjne, som
vise din Hjærtensgodhed, in Aands Rækkevidde, dit hele
kjærlige Sindelag.“ Og om hans Egenskaber sagde hun: „Saa meget
ædelt og ophøjet trænger helt ind i min Sjæl.“ Nu tænkte han
paa sammen med hende at grundlægge et Hjem, og han kastede
sine juridiske Papirer paa Ilden for at blive Landmand,
virkeliggjøre Rousseaus Naturdrømmerier og arbejde for Folkets Vel.
„Altid vil jeg gjøre, hvad jeg som redelig Borger er mit
Fædreland skyldig.“ Maaske ogsaa den Tanke drev ham bort fra
Retsstudiet, at Samfundsforholdene ikke kan omordnes blot
gjennem Lovgivningen, som giver Rammerne for Livet, men ikke Livet
selv. Et Skrift as ham om „Lovgivning og Barnemord“, som
muligvis har sine Rødder i denne Tids Sysler, gaar ud fra,
at saadanne dybtliggende Samfundsonder kun fjærnes ved „at
løfte de laveste Klasser ud af Tilstande og Forhold, som
umuliggjøre Udviklingen af Menneskenaturens højere Kræfter“. „De
ædlere Følelser dø bort hos den ulykkelige, som har Skjændselen
evig og uudslettelig tyngende paa sig,“ siger han og tager Ordet
for Ophævelse af Livegenskab, Vornedskab, vanærende Straffe og
Dødsstraf.
Efter et Aars Læretid, hvori han, stolt af sit solbrændte
Ansigt og sine grove Hænder, mener at kunne lære Landvæsenet
fra Grunden, faar han Penge til Laans af et Handelshus,
kjøber nogle daarlige Jorder, som han vil forbedre med Mergel,
og gifter sig, da han selv er 23 Aar gammel, hans Brud 30. „Du
vil komme til at nøjes med Vand og Brød“, havde hendes
Moder uskaansomt sagt til den bortdragende Datter. Hvor ivrig
Pestaloizi tog fat, saa strandede hans Landbrugsplaner snart
paa upaalidelige Hjælpere og Mangel paa praktisk og økonomisk
Sans hos ham selv, samtidig med, at han af Bønderne omkring
var ilde set for de nye Spor, han vilde ind paa. Handelshuset
trak sine Penge tilbage, og Pestalozzi stod uden Kapital og
uden Kredit, med et ufuldført Stuehus paa sine stenede Jorder.
„Mit Livs Drøm, Haabet om en stor, velsignelsesrig Virksomhed
rundt om mig, som skulde finde sit Midtpunkt i en rolig, stille,
huslig Kreds, det Haab er nu fuldstændig ude,“ skriver han 29
Aar gammel. Saa slaar den Tanke ned i ham at afhjælpe
Fattigdommen i Samfundet, ikke gjennem Fattigforsørgelse,
„Naade- og Barmhjærtighedsmidler“, som han kalder dem, ikke
ved Almisser og privat Velgjørenhed, som skaber Tiggere og
planter Hyklere men ved Udviklingen af de Evner, der bor i
ethvert Menneske, selv det fattigste. Han udsender til
„Menneskehedens Venner“ en udførlig, begejstret Fremstilling af den Plan,
efter hvilken hans Gaard „Neuhof“ skulde omdannes til en
Anstalt, hvor fattige Børn om Sommeren skulde øves i
Landbrug, om Vinteren i Haandgjerning for under og igjennem
Arbejdet at faa udviklet deres Forstand, deres Moral og deres
religiøse Følelse, den hele store Husholdning baaren af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
