- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Første Del /
21

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. I hvilket Miss Sharp og Miss Sedley forberede sig til at aabne Felttoget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det været, fordi den havde befriet hende fra en Person, hvem
hnn hadede, og anden Gang, fordi den havde sat hende i
Stand til at bibringe hendes Fjender en Slags Skræk eller For-
virring, og ingen af disse Bevæggrunde ere synderlig kjær-
lige Motiver til religiøs Taknemlighed eller vidne om en elskvær-
dig og blid Karakter. Miss Rebecca var heller ikke i mindste
Maade elskværdig eller blid. Alle Mennesker mishandlede
hende, sagde denne unge Misantrop (eller Misogyn, thi til
den mandlige Verden, maa det indrømmes, at hun kun havde
meget ringe Kjendskab), og man kan omtrent være vis paa,
at de Folk af begge Kjøn, hvem alle Mennesker mishandle, i
Et og Alt fortjene den Behandling, de faa. Verden er et
Spejl, som gjengiver ethvert Menneske Reflexen af hans eget
Ansigt. Rynk Panden ad den, og den vil til Gjengjæld se
surt til Dig; le ad den og med den, og den er en gemytlig,
elskværdig Kammerat, og lad saa alle unge Mennesker træffe
deres Valg derefter. Saameget er vist, at dersom Verden for-
sømte Miss Sharp, saa vides det paa den anden Side aldrig,
at hun har gjort en god Gjerning til Gavn for Nogensomhelst,
og man kan heller ikke vente, at fireogtyve unge Damer alle
skulde være saa elskværdige som dette Værks Heltinde, Miss
Sedley (hvem vi netop have valgt til Heltinde, fordi hun var
den elskværdigste af dem alle, hvad i al Verden skulde ellers
have forhindret os fra at stille Miss Swartz eller Miss Crump
eller Miss Hopkins i hendes Sted?) man kan ikke vente,
siger jeg, at Enhver skulde have Miss Sedleys ydmyge og
blide Sind, skulde gribe enhver Lejlighed til at betvinge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free