- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Første Del /
28

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. I hvilket Miss Sharp og Miss Sedley forberede sig til at aabne Felttoget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig Udgiften til en Spillelærer for de yngre Elever og gav
Miss Sharp Ordre til i Fremtiden at undervise dem i Musik.
Hun gjorde Indvendinger, for første Gang og til ikke
ringe Forbauselse for Skolens majestætiske Herskerinde.
— Jeg er her for at tale Fransk med Børnene, sagde
Rebecca kort, ikke for at lære dem Musik og spare Dem
Penge. Giv mig Penge, saa skal jeg undervise dem.
Minerva var nødt til at give efter og kunde naturligvis
fra den Dag af ikke udstaa hende.
— I femogtredive Aar, sagde hun, og det med fuld Ret,
har jeg aldrig set det Individ, som har vovet at bestride min
Autoritet i mit eget Hus. Jeg har næret en Slange ved
min Barm.
— En Slange ? Passiar! sagde Miss Sharp til den gamle
Dame, som var nær ved at besvime af Forbauselse. De har
taget mig, fordi jeg kunde være Dem til Nytte. Der er ikke
Tale om Taknemlighed imellem os to. Jeg hader dette Sted
og ønsker at forlade det. Jeg vilg ikke bestille Andet her,
end hvad jeg er nødt til.
Det var til ingen Nytte, at den’ gamle Dame spurgte
hende, om hun ogsaa vidste, at det var Miss Pinkerton, hun
talte til. Rebecca lo hende lige op i Ansigtet med en afskye-
lig, sarkastisk, dæmonisk Latter, der nær havde foraarsaget
Skolebestyrerinden et Krampetilfælde.
— Giv mig en Sum Penge, sagde Pigen, og De skal
blive mig kvit, eller — dersom De foretrækker det — skaf
mig en god Plads som Lærerinde i en Adelsmands Familie;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free