Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Den grønne Silkepung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var de ovennævnte Ord: »Naarjeg er rejst«, som her
varieredes paany. Da Miss Sharp kom til de sidste Ord,
»hensmeltede hendes dybtklingende Røst«. Enhver følte og
forstod Hentydningen til hendes Afrejse og til hendes nlykke-
lige, forældreløse Stilling. Josef Sedley, som holdt meget af
Musik og havde et blødt Hjerte, befandt sig under Foredraget
af Sangen i en Henrykkelses-Tilstand, og ved dens Slutning
var han dybt rørt. Hvis han havde havt Mod, hvis George
og Miss Sedley, som Førstnævnte havde foreslaaet, vare forblevne i
det andet Værelse, havde Josef Sedleys Pebersvendedage været
tilende, og dette Værk vilde aldrig være bleven skrevet. Men
efter Sangens Slutning forlod Rebecca Fortepianoet, rakte
Amelia Haanden og vandrede ind i den forreste Dagligstue,
hvor der herskede det dybeste Tusmørke, og i dette Øjeblik
viste Mr. Sambo sig med en Bakke, paa hvilken der fandtes
Smørrebrød og Geleer samt nogle glinsende Glas og Flasker,
som øjeblikkelig tiltrak sig Josef Sedleys Opmærksomhed. Da
de Ældste af Huset Sedley vendte tilbage fra deres Middags-
selskab, traf de de unge Folk i en saa ivrig Samtale, at de
ikke havde hørt Vognen komme, og Mr. Josef var netop i
Færd med at sige:
— Min kjære Miss Sharp, en lille Theskefuld Gelee til
at styrke Dem paa efter deres umaadelige — deres — deres
henrivende Anstrengelser.
— Bravo, Joe! sagde Mr. Sedley, og da Josef hørte
denne velbekjendte Stemmes spottende Klang, faldt han øje-
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
