Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Den grønne Silkepung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ah! bleak and barren was the moor,
Ah! loud and piercing was the storm,
The cottage roof was shelter’d sure,
The cottage hearth was bright and warm —
An orphan boy the lattice pass’d
And, as he mark’d its cheerful glow
Felt doubly keen the midnight biast
And doubly cold the fallen snow.
They mark’d him as he onward prest
With fainting heart and weary limb;
Kind voices bade him turn and rest,
And gentie faces welcomed him.
The dawn is up — the guest is gone,
The cottage hearth is blazing still;
Heaven pity all poor wanderers lone!
Hark to the wind upon the bili!*)
*) Heden var kold og nøgen. Stormen var stærk og gjennem-
trængende. Hyttens Tag var solidt og godt, Hyttens Arne
var glødende og varm. En forældreløs Dreng gik forbi
Gitteret, og da han fornam den oplivende Varme, syntes
Midnattens Blæst ham at være dobbelt skarp, og den
faldne Sne forekom ham dobbelt kold.
Man blev ham var, da han med modløst Hjerte og trætte
Lemmer kæmpede sig frem mod Vinden. Venlige Stemmer
bød ham træde indenfor og hvile sig, og kjærlige Ansigter
bød ham velkommen. Det er Draggry — Gjæsten er gaaet;
i Hyttens Arne flammer det endnu stadig. Himlen have
Medlidenhed med alle stakkels enlige Vandrere! Hør Stor-
men paa Højen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
