Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Vauxhall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
straalende Pavilloner, i hvilke de lykkelige Festdeltagere bleve
bragte til at tro, at de spiste næsten usynlig Skinke; — af alle
disse Ting og af den brave Simpson, den venlig smilende
Idiot, som formodentlig ogsaa den Gang præsiderede over
Haven — tog Kaptajn William Dobbin ikke den ringeste
Notits.
Han bar Amelias hvide Kascbemirssbavl omkring med
sig, og efter at ban havde opholdt sig under den gyldne
Muslingeskal, medens Mrs. Solman sang »Slaget ved Borodino«
(en vild Sang, rettet imod den korsikanske Lykkerider, som
nylig havde bavt Uheld med sig i Rusland) — forsøgte Mr.
Dobbin at nynne den, medens ban gik bort, og greb sig selv
i at nynne — den Melodi, som Amelia Sedley havde sunget
paa Trapperne, da bun kom ned til Middag.
Han brast i Latter over sig selv, tbi Sandheden var, at
ban ikke kunde synge bedre end en Ugle.
Det følger af sig selv, at vore unge Folk, som jo spad-
serede To og To, gjorde de mest højtidelige Løfter om at
bolde sammen bele Aftenen og skiltes ad ti Minuter efter.
Selskaber komme altid fra hverandre i Vauxhall, men kun
for at mødes igjen, naar man skal spise til Aften, og man med-
deler da gjensidig hverandre de Æventyr, man bar oplevet i.
Mellemtiden.
Hvilke vare Mr. Osbornes og Miss Amelias Æventyr?
Det er en Hemmelighed. Men Et kan man stole paa — de
vare fuldstændig lykkelige og fejlfri i deres Opførsel; og da
de jo i femten Aar havde været vante til at være sammen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
