Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Vauxhall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Miss Sharp sad i sit lille Soveværelse i anden Etage og
ventede paa, at Mr. Josefs store Skikkelse skulde komme
tilsyne.
— Søster Anna er paa Vagttaarnet, sagde han til Amelia,
men der kommer Ingen, og idet han med en hjertelig Latter nød
Spasen, beskrev han for Miss Sedley paa en saa latterlig
Maade som mulig hendes Broders sørgelige Tilstand.
— Det er meget grusomt af Dem at le, George, sagde
hun og saa overordentlig ulykkelig ud; men George lo kun
»
meget mere ad hendes bedrøvede og sønderknuste Mine og
fastholdt, at Spasen var overordentlig morsom, og da Miss
Sharp kom ned, drillede han hende paa en meget lystig Maade
for den Virkning, hendes bedaarende Egenskaber havde havt
paa den fede Skatteopkræver.
— O, Miss Sharp! kunde De bare have set ham imorges,
sagde han — gispende og stønnende i sin blomstrede Slobrok
— liggende paa Sofaen og vridende sig forfærdelig; kunde
De blot have set ham række Tungen ud til Gollop, Apo-
thekeren.
— Set hvem? spurgte Miss Sharp.
— Hvem? O, hvem? Kaptajn Dobbin naturligvis, mod
-hvem vi, i Parenthes bemærket, Alle vare saa opmærksomme
iaftes.
— Vi vare meget uvenlige imod ham, sagde Emmy og
blev rød i Hovedet. Jeg — jeg glemte ham helt.
— Naturligvis! raabte Osborne, stadigvæk leende. Man
Forfængelighedens Marked. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
