Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Vauxhall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan ikke altid tænke paa Dobbin, Amelia, det forstaar sig.
Kan man, Miss Sharp?
— Med Undtagelse af da han væltede det Gias Vin ved
Middagen, sagde Miss Sharp med en hovmodig Mine og et
Slag med Hovedet, har jeg aldrig skjænket Kaptajn Dobbins
Existens en eneste Tanke.
— Meget godt, Miss Sharp, det skal jeg fortælle ham,
sagde Osborne, og som han talte, begyndte der i Miss Sharps
Bryst at røre sig en Følelse af Mistillid og Had til den unge
Officer, som han aldeles ikke var sig bevidst at have inspire-
ret. »Skal han gjøre Nar ad mig, skal han?« tænkte hun.
»Har han gjort mig latterlig ligeoverfor Josef? Har han gjort
ham bange? Maaske kommer han ikke mere?« — En Taage
lagde sig over hendes Øjne, og hendes Hjerte bankede
ængstelig.
— De spøger altid, sagde hun og smilede saa uskyldig,
som hun kunde. Spøg tilside, Mr. George, her er Ingen til
at forsvare mig. Og da George Osborne gik bort og Amelia
saa bebrejdende paa -ham, følte han ligesom lidt mandig Anger
over uden Nødvendighed at have vist sig uvenlig imod denne
hjælpeløse Skabning.
— Min kjæreste Amelia, sagde han, De er altfor god,
altfor venlig. De kjender ikke Verden, detgjørjeg. Og deres
lille Veninde, Miss Sharp maa lære sin Stilling i Samfundet
at kjende.
— Tror De ikke, Jos vil —
— Paa Ære, min Kjære, jeg ved det ikke. Jeg er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
