- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Første Del /
168

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Miss Sharp begynder at hverve sig Venner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

føje til, at det var Mr. Humphrey Clinkers Historie. En an*
den Gang var han ikke fri for at føle sig lidt moralsk in-
digneret over at træffe sin Søster med et Bind franske Ko-
medier; men da Gouvernanten bemærkede, at hun lod hende
læse dem, for at hun skulde tilegne sig den franske Konversa-
tionstone, kunde han ikke Andet end føle sig tilfreds. Mr.
Crawley var som Diplomat overordentlig stolt over sin egen
Dygtighed i at tale det franske Sprog (thi han høite endnu
stadig til Verdens Børn) og følte sig ikke lidt smigret ved
de Komplimenter, som Gouvernanten altid ydede ham for
hans Fremskridt.
Miss Violets Tilbøjeligheder vare derimod af en mere raa
og støjende Katur end hendes Søsters. Hun kjendte de af-
sides Steder, hvor Hønsene lagde deres Æg. Hun kunde
klatre op i et Træ for at berøve de befjedrede Sangfugle
deres opsamlede Bytte. Og hendes største Fornøjelse var at
ride de unge Plage og som Kamilla gjennemstrejfe Ørkenen.
Hun var sin Faders og Staldkarlenes Yndling; hun var Kokke-
pigens Kjæledægge, men tillige hendes Skræk; thi hun op-
dagede, hvor Syltetøjskrukkerne stod, og kastede sig over dem,
naar hun kunde faa fat paa dem. Hun og hendes Søster laa
i stadig Strid med hinanden. Naar Miss Sharp greb hende
i hendes smaa Synder, fortalte hun dem ikke til Lady Craw-
ley, som igjen vilde have fortalt dem til hendes Fader eller,
hvad der var endnu værre, til Mr. Crawley; men lovede ikke
at fortælle det, naar Miss Violet vilde være en god Pige og
elske sin Gouvernante.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free