Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Formelig et sentimentalt Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næsten ikke vovede at blive rørt over den Hymne, som
Børnene sang. Deres Hus var komfortabelt, deres Faders
Bord rigt og smukt, deres Omgangskreds højtidelig og gentil,
deres Selvagtelse enorm, de havde den bedste Stol i Hitte-
børnskirken, alle deres daglige Beskjæftigelser vare pompøse
og regelmæssige, alle deres Fornøjelser utaalelig kjedelige og
anstændige. *Efter hver af Amelias Visitter (og ah! hvor glad
var hun ikke, naar de vare overstaaede!) spurgte Miss Os-
borne, Miss Maria Osborne og Miss Wirt, den vestalske Gou-
vernante, med stedse tiltagende Forundring: »Hvad har dog
George kunnet se i den Skabning?«
Men hvoraf kom vel det? udraaber en eller anden
kritiserende Læser. Hvoraf kom vel det, at Amelia, som
havde saadan en Mængde Veninder i Skolen og var saa elsket
der, kommer ud i Verdenen og. bliver foragtet af sit kriti-
serende Køn? Min kjære Herre, i Miss Finkertons Institut
var der ingen andre Mænd end den gamle Danselærer, og De
vil da vel ikke have, at Pigebørnene skulde blive uenige om
ham? Naar George, deres smukke Broder, løb sin Vej strax
efter Frokost og spiste til Middag ude af Huset et halvt
Dusin Gange om Ugen, er det da til at undre sig over,
at de forsømte Søstre følte lidt Ærgrelse? Da unge Bullock
(af Firmaet Hulker, Bullock & Komp., Bankiers, Lombard
Street), som havde gjort Haneben til Maria de sidste to Sæ-
soner, tog Amelia op til en Kotillion, var det da at vente,
• • | |
at førstnævnte unge Dame skulde føle sig glad herover?
Og dog sagde hun, at hun var glad derover, hun, denne natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
