Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Miss Crawley i sit Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom hen til Vognen for at hilse paa sin Venindes Be-
skytterinde.
— Hvilken Teint, min Kjære. Hvilken yndig Stemme!
sagde Miss Crawley, da de efter det lille Møde kjørte hjem
ad Vestenden til. Min kjære Sharp, deres unge Veninde er
henrivende. Indbyd hende til Park Lane, vil De?
Miss Crawley havde en god Smag. Hun holdt meget
af naturlige Manerer — lidt Undseelse fremhævede dem endnu
mere. Hun holdt meget af at have smukke Ansigter om-
kring sig, ligesom hun holdt af smukke Malerier og smukt
Porcellæn. Hun talte denne Dag et halv Dusin Gange med
Begejstring om Amelia. Hun omtalte hende for Rawdon
Crawley, som pligtskyldigst kom og deltog i sin Tantes
Middagsmaaltid.
Naturligvis meddelte Rebecca derpaa øjeblikkelig, at
Amelia var forlovet — med en Løjtnant Osborne — en-
meget gammel Flamme.
— Gjør han Tjeneste ved et Linieregiment? spurgte
Kaptajn Crawley og erindrede, efter at have anstrengt sin
Hukommelse saa meget, som det passede sig for en Garder-
officer, at Numeret paa Regimentet var det — de.
Rebecca troede nok, at det var det Regiment.
— Kaptajnens Navn, sagde hun, er Kaptajn Dobbin.
— En mager, kejtet Fyr, sagdb Crawley, som falder over
sine egne Ben. Jeg kjender ham; og Osborne er en smuk’
Fyr med store sorte Bakkenbarter?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
