Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Hvem spillede paa det Fortepiano, som Kaptajn Dobbin kjøbte?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
Med disse Ord pegede han paa et lille Brev, som inde-
holdt følgende faa Linier:
»Min Fader har befalet mig at tilbagesende disse Præ-
senter, som Du har skjænket mig i lykkeligere Dage; og dette
skal være sidste Gang, jeg skriver til Dig. Jeg tror, nej jeg
ved, at Du lige saa meget som jeg føler det Slag, som har
ramt os. Det er mig, som løser Dig fra en Forbindelse, som
under vore nuværende elendige Forhold er en Umulighed. Jeg
er vis paa,* at Du ingen Skyld har deri, og at Du heller ikke
deler Mr. Osbornes grusomme Mistanke, som er den af alle
vore Sorger, det er haardest at bære. Farvel! Farvel!
Jeg bønfalder Gud om Styrke til at bære denne og andre
Sorger og om altid at velsigne Dig. A.
»Jeg skal ofte spille paa Fortepianoet — dit Fortepiano.
Det lignede Dig at sende det.«
Dobbin var meget blød om Hjertet. Synet af lidende
Kvinder og Børn plejede altid at smelte ham. Tanken om
Amelia, forladt og med et sønderknust Hjerte, martrede hans
«
godmodige Sjæl, og han gav sin Bevægelse Luft paa enMaade,
som Enhver, der vil, maa anse for umandig. Han svor, at -
Amelia var en Engel, hvortil Osborne af ganske Hjerte sva-
rede Ja. Han havde ogsaa ladet deres Livs Historie passere
Kevue — og havde set hende fra hendes Barndom og lige til
nu, saa yndig, saa uskyldig, saa henrivende naturlig, saa
ukunstlet øm og elskelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
