Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Miss Crawley i Pleje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Have bragt hendes Sind i Uro, og De kom som en
Skytsengel, min kjære Frue, en sand Skytsengel, forsikkrer jeg
Dem, for at forsøde hende Livet i Ulykkens Stund. Men Dr.
Squills og jeg have tænkt, at vor elskværdige Veninde ikke
er i en saadan Tilstand, at det er nødvendigt, at hun holder
Sengen. Hendes Sind er nedtrykt, men denne bestandige Lig-
gen i Sengen gjør det maaske endnu mere nedtrykt. Hun
skal have Forandring, frisk Luft, Adspredelse, de herligste
Midler, som Lægevidenskaben kjender, sagde Mr. Clump smi-
lende og fremviste sine smukke Tænder. Overtal hende til at
staa op, kjære Frue; drag ’hende bort fra Lejet og søg at
oplive hendes Sind; sig til hende, at hun skal kjøre smaa
Ture. Saadanne Kjøreture ville ogsaa atter bringe Roserne
frem paa deres Kinder, hvis det maa være mig tilladt at tale
saaledes til Mrs. Bute Crawley.
— Hvis hun tilfældigvis fik sin afskyelige Brodersøn at
se i Parken, hvor jeg har hørt, at det Skarn plejer at kjøre
sammen med sin frække Medskyldige, sagde Mrs. Bute (som
nu lod Egoismens Kat slippe ud af Hemmelighedsfuldhedens
Sæk), vilde det i den Grad ryste hende, at vi vilde være nødte
til at bringe hende tilbage til Sengen igjen. Hun maa ikke
gaa ud, Mr. Clump. Hun skal ikke komme til at gaa ud,
saalænge jeg bliver her for at vaage over hende. Og hvad
angaar mit Helbred, hvad gjør jiet til Sagen? Jeg giver det
med Glæde hen, Sir. Jeg opoffrer det paa Pligtens Alter.
— Paa min Ære, Frue, sagde Mr. Clump nu ligefrem,
jeg svarer ikke for hendes Liv, dersom De vedbliver at holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>