Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. I hvilket Kaptajn Dobbin optræder som Hymens Tjener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igjcn fik Lov at skinne. Man vilde næppe den Nat kunne
have gjenigendt det straalende lille Ansigt paa Amelias Pude
som det samme, der den foregaaende Nat havde hvilet paa den,
saa gustent, saa livløst og saa ligegyldigt for Alt, hvad der
gik for sig rundt omkring. Den trofaste irske Tjenestepige,
som glædede sig over Forandringen, bad om Tilladelse til at
kysse dette Ansigt, som saa pludselig var bleven rosenfarvet.
Amelia lagde sine Arme omkring Pigens Hals og kyssede
hende af ganske Hjerte som et Barn. Hun var heller ikke
meget mere. Hun nød denne Nat Barnets søde, forfriskende
Søvn — og hvilket Foraar af usigelig Lykke det var, da
hun vaagnede op i den næste Morgens Solskin.
— Han vil komme igjen idag, tænkte Amelia. Han er
den største og den bedste Mand, der existerer. h
Og vist er det, at George mente, at han var en af de
mest ædelmodige levende Skabninger, og at han bragte et
uhyre stort Offer ved’ at ægte denne unge Skabning.
Medens hun og Osborne havde deres fortryllende téle-å-téte
ovenpaa, sad gamle Mrs. Sedley og Kaptajn Dobbin nedenunder
og talte om Sagernes Stilling og om de unge Menneskers
Chancer og fremtidige Arrangementer. Efterat Mrs. Sedley
havde bragt de to Elskende sammen og forladt dem, hvilende
i hinandens Arme i en kraftig Omfavnelse, var hun, som en
sand Kvinde, af den Formening, at ingen Magt paa Jorden
vilde formaa Mr. Sedley til at give sit Samtykke til et Parti
mellem hans Datter og en Søn af den Mand, som havde be-
handlet ham paa en saa skammelig, ugudelig og skjændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>