Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. En Strid om en Arving
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke ere værdige til at løse hendes Skobaand. Dersom De
holder af hende, Miss Swartz, saa tag hen og besøg hende;
hun trænger nu til Venner; og jeg siger: Gud velsigne En-
hver, som er hende en Ven. Enhver, som taler venlig om
hende, er min Ven; Enhver, som taler imod hende, er min
Fjende. Tak, Miss Swartz!
Og han gik hen og trykkede hendes Haand.
— .George! George! raabte en af Søstrene bedende.
— Jeg siger, sagde George heftig, at jeg takker Enhver,
som elsker Amelia Sed—
Han holdt pludselig inde. Gamle Osborne stod i Værelset
med et Ansigt, der var blegt af Raseri, og med Øjne, der saa
ud som glødende Kul.
Skjøndt George havde stanset midt i Sætningen, lod han
sig dog nu, da hans Blod var i Kog, ikke gaa paa af alle
Generationerne af Familien Osborne; idet han øjeblikkelig fat-
tede sig, besvarede han sin Faders truende Blik med et andet,
w
som udtrykte saa megen Bestemthed og Trods, at Turen til
at forsage nu kom til den gamle Mand, og han vendte Øjnene
bort. Han følte, at Striden nu stod for Døren.
— Mrs. Haggistoun, maa jeg føre Dem ned til Middag,
sagde han. Giv Miss Swartz din Arm, George.
Og de marscherede ned.
— Miss Swartz, jeg elsker Amelia, og vi have været
forlovede næsten hele vort Liv igjennem, sagde Osborne til sin
Borddame, og under hele Middagsmaaltidet lod George Munden
gaa med en Færdighed, som forbausede ham selv og gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
