Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Et Bryllup og en Del af Hvedebrødsdagene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raabte en Stemme bagved barn, medens en vægtig Haand
lagde sig paa bans Skulder og rev den hæderlige Fyr ud af
hans Grublerier. Men Kaptajnen var ikke oplagt til at svire
med Jos Sedley. Han førte den grædende gamle Dame til-
ligemed hendes Ledsagerske og Jos til Vognen og forlod dem
uden at vexle flere Ord med dem. Denne Vogn kjørte ogsaa
bort, og Gadedrengene lod et nyt sarkastisk Hurra høre.
— Der, I smaa Tiggere, sagde Dobbin og uddelte nogle
Sexpencestykker imellem dem, og saa gik han alene hjem
gjennem Regnen.
Det var Alt forbi.
De vare gifte, og han bad til Gud, at de maatte blive
lykkelige. Aldrig siden han var Dreng havde han følt sig
saa ulykkelig og forladt. Opfyldt af en sygelig Længsel, øn-
skede han kun, at de første Dage vare forbi, forat han kunde
faa hende at se igjen.
Omtrent en halv Snes Dage efter ovenomtalte Ceremoni
nød tre unge Mænd af vort Bekjendtskab det smukke Syn af
buede Vinduer paa den ene Side og blaa Sø paa den anden,
hvilket Brighton frembyder for den Rejsende. Undertiden er
det ud imod Oceanet — smilende med utallige smaa Smile-
huller, spraglende med hvide Sejl og med Hundreder af Badevogne,
der kysse Sømmen af dets blaa Klædebon — at Londonneren
skuer henrykt; men undertiden, naar Tilskueren snarere er en
Elsker af den menneskelige Natur end af nogensomhelst Slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
