Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Et Bryllup og en Del af Hvedebrødsdagene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Nu er Turen til Dig, William,sagde han, idet han
venlig lagde sin Haand paa Dobbins Skulder;og Dobbin
traadte frem og berørte Amelias Kind med sine Læber.
Saa gik de ind i Sakristiet og skrev deres Navne i
Kirkebogen.
— Gud velsigne Dig, gamle Dobbin, sagde George og
greb hans Haand, medens Noget, der meget lignede en Taare,
glinsede i hans Øje. William svarede kun med et Nik med
Hovedet. Hans Hjerte var for fuldt, til at ban kunde sige
meget.
— Skriv strax og kom ned og besøg os, saasnart Du
kan, sagde Osborne.
Efterat Mrs. Sedley havde taget en hysterisk Afsked med
sin Datter, steg Ægteparret til Vogns.
— Af Vejen, I smaa Djævleunger, raabte George til en
lille Hob vaade Drenge og Piger, som stode ved Indgangen
til Kapellet.
Regnen piskede Brud og Brudgom lige i Ansigterne, da
de gik ud i Vognen, Postillonernes Bryllupssløjfer bleve helt
tilsølede paa deres dryppende Frakker. De faa Børn, som
vare Tilskuere, lod et mat Hurra børe, da Vognen kjørte
afsted, medens Snavset sprøjtede op til alle Sider.
William Dobbin stod under Kirkeportalen og gjorde en
sørgelig Figur, medens ban saa efter Vognen. Den lille Hob •
Tilskuere gjorde Nar ad ham. Han tænkte hverken paa dem
eller paa deres Latter.
— Kom hjem og tag en lille Forfriskning, Dobbin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
