Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. I hvilket alle Hovedpersonerne anse det for hensigtsmæssigt at forlade Brighton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bytte med Dig, føjede han til med et bittert Smil. Hvor
mange Kaptajner i Regimentet have totusinde Pund til deres
Disposition? Du maa leve af din Gage, til din Fader giver
efter, og dersom Du døer, efterlader Du din Kone hundrede
Pund om Aaret.
— Tror Du, en Mand med mine Vaner kan leve af sin
Gage og hundrede Pund om Aaret? raabte George rasende.
Du maa være en Nar, at Du kan tale saaledes, Dobbin. Hvor-
dan Fanden skal jeg kunne bevare min Stilling i Verden
med saa ynkelige Indtægter? Jeg kan ikke opgive mine Vaner.
Jeg maa have mine Bekvemmeligheder. Jeg er -ikke bleven
opfødt med Suppe som Mac Whirter eller med Kartofler som
gamle O’Dowd. Vil Du, at min Kone skal vaske for Sol-
daterne eller kjøre efter Regimentet i en Bagagevogn?
— Godt, godt, sagde Dobbin, som endnu bevarede sin
Godmodighed, vi ville skaffe hende et bedre Kjøretøj. Men
prøv paa at sætte Dig ind i, at Du nu kun er en detroni-
seret Fyrste, George, min Dreng, og vær rolig, medens Stor-
men varer. Den vil ikke vare længe. Lad blot dit Navn
blive omtalt i den officielle Tidende, og jeg vædder paa, at den
Gamle giver efter.
— Omtalt i den officielle Tidende! svarede George. Un-
der hvilken Rubrik? Imellem de Dræbte og Saarede, og i
Spidsen af Listen, højst sandsynlig.
— Bah! Det er tidsnok at græde, naar det gjør ondt,
sagde Dobbin. Og hvis der hænder Noget, George, saa ved
Du, at jeg har Lidt, og jeg er ikke en Mand, der gifter mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
