Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. I hvilket alle Hovedpersonerne anse det for hensigtsmæssigt at forlade Brighton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og jeg skal ikke glemme min Gudsøn i mit Testamente, til-
føjede han med et Smil.
Derpaa endte denne Disput — ligesom tidligere mange
Snese Samtaler mellem Osborne og hans Yen havde endt —
med at Førstnævnte erklærede, at det var umuligt længe at
være vred paa Dobbin, og med at han ædelmodig tilgav ham
efter først at have skjældt ham ud uden Grund.
— Hør Becky! raabte Rawdon Crawley fra sit Paaklæd-
niugsværelse ind til sin Frue, som var beskjæftiget paa sit
eget Værelse med at klæde sig paa til Middag.
— Hvad vil Du? svarede Beckys skarpe Stemme.
Huu stod foran Spejlet og saa ind i det over sin Skulder.
Hun havde taget den smukkeste og reneste hvide Kjole paa, som
man kan tænke sig; den i Forening med de bare Skuldre, et lille
Halsbaand og et lyseblaat Livbaand bragte hende til at se ud
som det personificerede Billede af ungdommelig Uskyld og
jomfruelig Lykke.
— Hvad vil Mrs. O. gjøre, naar O. rejser bort med sit
Regiment? sagde Crawley og kom ind i Værelset, idet han
udførte en. Duet paa sit Hoved med to store Haarbørster,
medens han gjennem de over Panden nedhængende Haar med
Beundring saa hen paa sin smukke lille Kone.
— Jeg antager, hun vil græde sig Øjnene ud af Hovedet,
svarede Becky. Hun har allerede ved den blotte Meddelelse
derom tudet over et halvt Dusin Gange i min Kærværelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
