Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. I hvilket alle Hovedpersonerne anse det for hensigtsmæssigt at forlade Brighton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortælle hende Alt — han havde faaet Ordre til at gaa uden-
lands; der vilde blive et Slag i næste Uge — det vidste hun,
der vilde.
Kjæreste George parerede Spørgsmaalet om fremmed Tje-
neste og sagde med en melankolsk Kysten paa Hovedet:
— Nej Emmy; det er ikke det, det er ikke mig selv,
jeg er bekymret for: det er for Dig. Jeg har faaet daarlige
Efterretninger fra min Fader. Han vil ikke have mere med
os at gjøre, han har forstødt os og overlader os til Armod.
Jpg kan med Lethed bære det; men Du, min Kjære, hvorledes
vil Du kunne finde Dig deri? Læs her.
— Amelia lyttede med et Blik, som udtrykte kjærlig Uro,
til sin Helt, medens han udtalte de ovenanførte ædelmodige
Sætninger, og siddende paa Sengen læste hun det Brev, som
George gav hende med en saa pompøs martyragtig Mine;
Hendes Ansigt opklaredes imidlertid, da hun læste Dokumentet.
Tanken om at dele Fattigdom og Savn i Selskab med den
elskede Gjenstand er, som vi tidligere have sagt, langtfra
ubehagelig for en varmhjertet Kvinde. Tvertimod var denne
Tanke endog behagelig for lille Amelia. Men saa skammede
hun sig som sædvanlig over sig selv, fordi hun følte sig lyk-
kelig i saadant et upassende Øjeblik, og saa nedstemte hun
sin Glæde og sagde ydmyg:
•— O George, hvor dit stakkels Hjerte maa bløde ved
Tanken om at være skilt fra din Fader.
— Det gjør det, sagde George med et smertefuldt Udtryk
i Ansigtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
