Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. I hvilket alle Hovedpersonerne anse det for hensigtsmæssigt at forlade Brighton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun saa saa smuk og lykkelig ud, som nogen Kvinde behøver,
ere totusind Pund ikke en umaadelig Sum Penge, George?
George lo ad hendes Naivitet, og endelig gik de ned til
Middag, idet Amelia klyngede sig til Georges Arm og endnu
stadig nynnede Melodien til »Wapping Old Stairs«, medens
hun følte sig saa lykkelig og let om Hjertet, som hun ikke
havde været i flere Dage.
Som en Følge deraf blev Maaltidet, som endelig fandt
Sted, langt fra at være melankolsk, tvertimod muntert og liv-
ligt. Ophidselsen i Anledning af det nærforestaaende Felttog
modarbejdede i Georges Sind den Nedtrykthed, som var fremkaldt
ved Modtagelsen af det Brev, som gjorde ham arveløs. Dobbin
vedligeholde endnu stadig sin Polle som Sludderhoved. Han
underholdt Selskabet med Fortællinger om Armeen i Belgien,
hvor man ikke tog sig Andet for end at deltage i Fester og
Fornøjelser. Saa gik denne behændige Kaptajn med et specielt
Maal for Øje over til at beskrive Fru Majorinde O’Dowd, hvor-
ledes hun pakkede sin egen og sin Majors Kuffert, og hvor-
ledes hans Epauletter vare bievne stoppede ned i en Thedaase,
medens hendes egen berømte gule Turban med Paradisfuglen,
pakket ind i brunt Karduspapir, var lagt ned i Majorens Hatte-
æske, og han gad nok vide, hvilken Virkning den vilde gjøre ved
den franske Konges Hof i Gent eller paa de store militære
Baller i Brussel.
— Gent! Brussel! udraabte Amelia og for pludselig for-
færdet op. Har Regimentet da faaet Marschordre, George —
er det beordret udenlands?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
