Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. I hvilket alle Hovedpersonerne anse det for hensigtsmæssigt at forlade Brighton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Skrækkens Udtryk bredte sig over bendes søde, smi-
lende Ansigt, og hun ligesom instinktmæssig klyngede sig fast
til George.
— Vær ikke bange-, Kjære, sagde han godmodig; det er
kun tolv Timers Sejlads. Det vil ingen Skade gjøre Dig. Du
skal ogsaa med, Emmy.
— Jeg har til Hensigt at følge med, sagde Becky, jeg
hører til Staben. General Tuffo er en ivrig Tilbeder af mig.
Er han ikke, Kawdon?
Rawdon lod sin sædvanlige Skoggerlatter høre. William
Dobbin blev helt rød i Hovedet,
— Hun kan ikke følge med, sagde han; tænk paa den
— paa den Eare, var han lige ved at føje til; men var ikke
hele hans Konservation ved Middagsmaaltidet gaaet ud paa at
vise, at der ikke var nogen Fare paa Færde? Han blev der-
for meget forvirret og taus.
— Jeg maa og vil følge med, raabte Amelia med største
Ivrighed; og George, som bifaldt hendes Beslutning, klappede
hende paa Kinden, spurgte alle de Tilstedeværeude, om de
nogensinde havde set en saa opfarende lille Kone, og erklærede
sig villig til at tage hende med. Vi maa faa Majorinde
O’Dowd. til at tage sig af Dig, sagde han; men hvad brød
hun sig derom, saalænge hun havde sin Mand i sin Nærhed ?
Saaledes blev Skilsmissens Bitterhed forjaget med List. Skjøndt
Krig.og Fare stod for Døren, vilde Krig og Fare maaske ikke
indtræffe i flere Maaneder. Der var imidlertid en Udsættelse,
som gjorde den frygtsomme lille Ameiia næsten lige saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
