Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. I hvilket alle Hovedpersonerne anse det for hensigtsmæssigt at forlade Brighton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lykkelig, som hun vilde være bleven, hvis der slet ikke var bleveii
noget af Krigen, en Udsættelse, som endog Dobbin i sit Hjerte
indrømmede var meget velkommen. Thi at have Tilladelse til
at se hende var nu hans Livs største Lykke og Haab, og han
tænkte hemmelig ved sig selv, hvorledes han vilde vaage over
liende og beskytte hende. Jeg vilde ikke have ladet hende
følge med, hvis jeg havde været gift med hende, tænkte han.
Men George var hendes Herre, og hans Ven ansaa det ikke
for passende at gjøre Indvendinger.
Endelig lagde Rebecca sin Arm omkring Livet paa sin
Veninde og førte hende bort fra Middagsbordet, hvor saa mange
vigtige Forretninger vare bievne diskuterede, og hvor de
forlod Herrerne i en overordentlig opmuntret Tilstand, drik-
kende og talende meget livlig.
I Løbet af Aftenen fik Rawdon en lille fortrolig Note
fra sin Kone, som vi, skjøndt han øjeblikkelig krympede den
sammen og brændte den ved Lyset, dog vare saa heldige at
læse over Rebeccas Skulder.
»Store Nyheder, skrev hun. Mrs. Bute er rejst. Faa
Pengene af Kupido iaften, da han højst sandsynlig rejser imor-
gen. Glem det ikke. — R.«
- Da det lille Selskab stod i Begreb med at gaa ind i
Damernes Værelse for at drikke Kafie, slog Crawley som en
Følge af ovenstaaende Brev Osborne paa Skulderen og sagde:
— Hør engang, Osborne, min Dreng, dersom det er be-
lejligt, vil jeg bede Dem om det lille Beløb.
Det var ikke ganske belejligt, men ikkedestomindre ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
