- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
11

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Mellem London og Chatham

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Folk rejste mere, som om det var til en fashionabel Lysttur
end til en Krig. Bladene. haanede og latterliggjorde den usle
Usurpator og Svindler. Saadan en korsikansk Usling som han
modstaa Europas Armeer og dén udødelige Wellingtons Geni!
Amelia nærede en dyb Foragt for ham; thi jeg behøver ikke
at sige, at denne blide og kjærlige Skabning hentede sine Me-
ninger fra sine Omgivelser og i sin Troskyldighed var. altfor
beskeden til at tænke for sig selv. Altsaa med et Ord: hun
og hendes Moder tilbragte en lang Dag med at gjøre Indkjøb,
og hun skilte sig med megen Anstand og Dygtighed fra denne
sin første Fremtræden i Londons gentile Verden.
Imidlertid spadserede George med Hatten paa Snur og
med sin broutende martialske Mine til Bedford Row og traadte
ind i Prokuratorens Kontor, som om han var Herre over alle
de blegnæbede Kontorister, som sad og arbejdede dér. Han
befalede paa en hovmodig og patroniserende Maade en af dem
at underrette Mr. Higgs om, at Kaptajn Osborne ønskede at
tale med ham, som om en saadan Spidsborger af en Avokat,
som havde tre Gange saa megen Forstand, halvtredsindstyve
Gange saa mange Penge og tusind Gange saa megen Erfaring
som han, var en elendig Undermaaler, som øjeblikkelig havde
at forlade sine vigtigste Forretninger for at gjøre Kaptajn
Osborne sin Opvartning. Han saa ikke det foragtelige Smil,
som passerede hele Værelset igjennem lige fra første Fuld-
mægtig til Kontoristerne, og fra Kontoristerne til de pjattede
Skrivere og blegnæbede Bude^ som havde altfor snevre Klæder
paa, men han sa(i og slog sig paa Støvlerne med sin Stok,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free