Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 2. I hvilket Amelia støder til sit Regiment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inden Mrs. O’Dowd havde været en halv Time i Amelias
*
(eller enhversomhelst Andens) Selskab, havde hun fortalt sin
unge Veninde hele sin Fødsel og sit Stamtræ.
— Det var min Hensigt, min Kjære, sagde hun god-
modig, at George skulde have været min egen Svoger, og min
Søster Glorvina vilde have passet udmærket godt for ham.
Men hvad der er sket, det er sket, og da han nu har giftet
sig med Dem, har jeg besluttet at adoptere Dem som Søster
og betragte Dem som saadan og elske Dem, som om De hørte
til min egen Familie. De har saadant et pænt godmodigt
Ansigt og net Væsen, at jeg er vis paa, vi ville komme godt
ud af det sammen, og under alle Omstændigheder er De en
ny Tilvæxt til vor Familie.
— Ja, det er hun min Sandten, sagde O’Dowd med en
samtykkende Mine, og Amelia morede sig og var ikke lidet
taknemlig over saaledes pludselig at blive introduceret i en
stor Familie.
— Vi ere alle gode Kammerater her, fortsatte Majorens
Frue. Der gives ikke et Regiment i hele Hæren, hvor man
vil finde et mere sluttet Selskab eller en mere behagelig Messe.
Vi hverken strides, klamres eller surmule, og vi bagtale ikke hver-
andre. Vi elske Alle hverandre.
— Især Mrs. Magenis, sagde George leende.
— Mrs. Magenis og jeg have sluttet Forlig, skjøndt den
Maade, hun har behandlet mig paa, kunde sætte mig graa
Haar i Hovedet og bringe mig til at gaa i Graven af Sorg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0030.html
