Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Brüssel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
elegant ud! Min Broder Molloy Maloney og lian ligne hinanden
som to Ærter.
Rebecca red ikke hen til Vognen; men saasnart hun op-
dagede sin gamle Veninde Amelia siddende i den, anerkjendte
hun hendes Nærværelse ved et naadigt Ord og Smil og ved
at kysse paa Fingrene og vifte med Haanden henimod Vognen.
Saa fortsatte hun sin Samtale med General Tufto, som spurgte,
hvem den fede Officer var med Guldsnoren om Huen, hvortil
Rebecca svarede, at han var Officer i den ostindiske Tjeneste.
Men Rawdon Crawley red bort fra sit Selskab og kom
hen og trykkede Amelia hjertelig i Haanden og sagde til Jos:
— Naa, gamle Dreng, hvordan har De det? og stirrede paa
Mrs. O’Dowds sorte Hanefjer, indtil hun begyndte at tænke,
at hun havde gjort en Erobring i ham.
George, som var sakket bagud, red strax efter op sammen
med Dobbin, og de tog til Huen for de høje Herrer, mellem
hvilke Osborne strax opdagede Mrs. Crawley. Det glædede
ham at se Rawdon bøje sig fortrolig over hans Vogn og tale
med Amelia, og han mødte Adjutantens hjertelige Hilsen med
mere end tilsvarende Varme. Rawdons og Dobbins gjensidige
Hilsener gik ikke ud over den nødvendigste Høfligheds Grænser.
Crawley fortalte George, hvor de boede sammen med
General Tufto i Hotel du Pare, og George fik sin Ven til at
love, at han snart vilde besøge ham.
— Det var kjedeligt, at jeg ikke traf Dem for tre Dage
siden, sagde George. Jeg gav en Middag hos Restauratøren
— en net lille Middag. Lord Bareacres, Komtessen og Lady
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
