Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Brüssel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Generalen og jeg sad og maabede sammen Uie-’a-Ute. General,
det er min Kaptajn George, livem De har liørt mig tale om.
— Virkelig? sagde Generalen med et meget lille Buk.
Til hvilket Regiment hører Kaptajn George? ^
George nævnede det .—de. Hvor han vilde have ønsket,
han kunde have sagt, det var et stolt Kavallerikorps.
— Kommen nylig hjem fra Vestindien, tror jeg. Ikke
set meget til den sidste Krig. Indkvarteret her, Kaptajn
George? fortsatte Generalen med knusende Stolthed.
— Ikke Kaptajn George, De løjerlige Mand; Kaptajn
Osborne, sagde Rebecca, medens Generalen saa rasende fra den
Ene til den Anden.
— Kaptajn Osborne, ja saa! I Familie med Osborne
til L.?
— Vi føre det samme Vaaben, sagde George, hvad de i
Virkeligheden ogsaa gjorde; thi Mr. Osborne havd raadført sig
med en Heraldiker i Long Acre, og plukket L-Vaabnene ud
af Baronetkronen, da han for femten Aar siden kjøbte sig en
Equipage.
Generalen svarede ikke paa denne Meddelelse, men satte
sin Kikkert for Øjet — den dobbelte Kikkert var dengang endnu
ikke opfundet — og lod, som om han undersøgte Huset; men
Rebecca saa meget godt, at det Øje, han hayde frit, stirrede
hen paa hende og tilsendte hende og George morderiske
Blikke.
Hun blev dobbelt saa hjertelig.
— Hvorledes har den kjære Amelia det? Men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
