Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Brüssel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
behøver jeg da ikke at spørge om. Hun ser saa smuk ud.
Og hvem er den pæne Skabning med det godmodige Udseende,
som sidder ved Siden af hende — en af deres Flammer? O,
De ryggesløse Menneske! Og der sidder jo Mr. Sedley og
spiser Is. Hvor han ser ud til at nyde den! General, hvor-
%
for have vi ingen Is faaet?
— Skal jeg gaa hen -og hente Dem nogen Is? sagde
Generalen, som fnyste af Vrede.
— De maa endelig lade mig gaa, sagde George.
— Nej, jeg vil gaa hen til Amelias Loge. Den kjære
søde Pige! Giv mig deres Arm, Kaptajn George.
Og idet han sagde dette, nikkede hun til Generalen og
traadte ud i Foyeren. Da de vare alene, gav hun George et
løjerligt, betydningsfuldt Blik, der kunde fortolkes omtrent saa-
ledes: Kan De ikke se, hvordan det Hele hænger sammen, og
hvor jeg gjør Nar ad ham? Men han forstod det ikke. Han
tænkte paa sine egne Planer og var fortabt i højtidelig Beundring
%
af sin egen Uimodstaaelighed.
De Eder, med hvilke Generalen sagte gav sig Luft, saasnart
Rebecca og hendes Erobrer havde forladt ham, vare saa drøje,
at jeg er vis paa, ingen Sætter i d’Hrr. Bradbury og Evans’s
Trykkeri vilde vove at trykke dem, hvis de bleve nedskrevne.
De kom fra Generalens Hjerte-, og løjerligt er det at tænke,
at et menneskeligt Hjerte er i Stand til at frembringe saa-
danne Produkter, og at det, alt som Lejligheden, fordrer det,
kan udspy saa megen Vellyst og Heftighed, Raseri og Had.
Amelias blide Øjne havde ogsaa været fæstede med Be-
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
