Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Brüssel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun ikke er det pæneste lille Fruentimmer i England, svarede
George, idet han viste sine hvide Tænder frem og snoede sin
ambrosiske Knebelsbart. Du er ingen Verdensmand, Dobbin.
Se nu blot paa hende, hun har stillet Tufto tiltaals paa et
Øjeblik. Se, hvor han ler! Død og Pine, sikken en Skulder
hun har! Emmy, hvorfor har Du ingen Buket? Alle andre
Mennesker have Buketter.
— Det er naturligvis, fordi De ingen har kjøbt til hende,
sagde Mrs. O’Dowd, og baade Amelia og William Dobbin
vare hende taknemlige for denne betimelige Bemærkning.
Men ellers kom ingen af de to Damer igjen i Humør.
Amelia var overvældet af sin lystige Rivalindes Glans og
Pragt og hendes fashionable Konversation. Selv O’Dowd var
taus og nedtrykt efter Rebeccas glimrende Fremtoning og talte
næppe et Ord mere om Glenmalony hele Aftenen igjennem.
— Naar vil Du dog høre op med at spille, som Du har
lovet mig over hundrede Gange? sagde Dobbin til sin Ven
faa Dage efter denne Aften i Operaen.
— Naar vil Du dog høre op med at holde Prædikener
for mig? var den Andens Svar. Hvad Fanden er Du urolig
for, Mand? Vi spille lavt; jeg vandt iaftes. Du tror dog vel
ikke, at Crawley spiller falsk? Naar der spilles ærlig, harman
ved Aarets Slutning omtrent hverken vundet eller tabt.
— Men jeg tror ikke, han kunde betale, hvis han tabte,
sagde Dobbin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
