Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Brüssel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hadet eller stiklet, var magtesløs i sin samvittighedsløse lille
Fjendes Hænder.
George dansede med Eebecca to eller tre — livor mange
Gange vidste Amelia næppe. Hun sad aldeles upaaagtet i
sin Krog, undtagen da Eawdon kom hen til hende og gjorde
et klodset Forsøg paa at konversere hende, og da Dobbin
senere paa Aftenen samlede sig Mod til at bringe hende nogle
Forfriskninger og satte sig ved Siden af hende. Han kunde
ikke lide at spørge hende, hvorfor hun var saa bedrøvet, men
som Aarsag til de Taarer, der fyldte hendes Øjne, meddelte
hun ham, at Mrs. Crawley havde foruroliget hende ved at for-
tælle hende, at George endnu stadig spillede.
— Det er løjerligt, naar en Mand er forfalden til Spil,
af hvilke klodsede Skurke han da lader sig snyde, sagde Dobbin.
— Ja, det er sandt, svarede Emmy; men hun tænkte
paa noget Andet. Det var ikke Tabet af Pengene, som be-
drøvede hende.
Endelig kom George tilbage og hentede Eebeccas Shavl
og Blomster. Hun vilde forlade Ballet. Hun nedlod sig ikke
engang til at komme hen og sige Farvel til Amelia. Det
stakkels Barn lod sin Mand komme og gaa uden at sige et
Ord, og hendes Hoved faldt ned paa hendes Bryst. Dobbin
var bleven kaldet bort, og da han stod optaget af en dyb
hviskende Samtale med sin Yen, Divisionsgeneralen, havde
han ikke set denne sidste Afsked. George gik .altsaa bort
med Buketten; men da han gav den til Ejerinden, laa der en
Billet, sammenkrympet som en Snegl, imellem Blomsterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
