Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Brüssel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rebecca fik strax Øje paa den. Hun var fra sit tidligere Liv
vant til den Slags Billetter. Hun rakte sin Haand frem og
tog imod Buketten. Han kufide se paa hendes Øjne, da de mødte
hans, at hun vidste, hvad hun vilde finde i den. Hendes
Mand skyndte paa hende; han var øjensynlig saa optaget af
sine egne Tanker, at han ikke lagde Mærke til, hvad der fore-
gik mellem hans Kone og hans Yen. Disse spøgede imidlertid
kun med hinanden. Rebecca gav George Haanden med et af
sine sædvanlige hurtige, betydningsfulde Blikke, nikkede til
ham og gik sin Yej. George bukkede sig over hendes Haand
og svarede ikke paa en Bemærkning af Rawdon, ja han hørte
den ikke engang, — hans Hjerne bankede af Sejrsberuselse
og Ophidselse, og han lod dem gaa uden at sige et Ord.
Hans Kone saa idetmindste den ene Del af Buketscenen.
Det var fuldstændig naturligt, at George paa Rebeccas Forlan-
gende gik hen og hentede hendes Shavl og hendes Buket; det var
ikke mere, end han havde gjort tyve Gange før i Løbet af de
sidste faa Dage; men nu var det for meget for hende.
— William, sagde hun, idet hun pludselig klyngede sig
til Dobbin, som sad i Nærheden af hende, De har altid været
-meget venlig imod mig — jeg jeg befinder mig ikke vel.
Før mig hjem.
Hun vidste ikke, at hun kaldte ham ved Fornavn, som
George var vant til at gjøre. Han gik hurtig sin Yej med
hende. Hendes Logi var lige ved, og de trængte sig igjennem
Hobene udenfor, hvor Bevægelsen endog syntes at være større
end i Balsalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
