Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Brüssel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
George var to eller tre Gange bleven vred over at træffe
sin Kone oven Senge, naar’han kom hjem fra Selskaber, og
hun gik derfor nu lige i Seng; men skjøndt hun ikke sov, og
skjøndt der var en uophørlig Støj og Larm og Galloperen af
Ryttere, hørte hun dog ikke noget til alt dette; der var noget
helt Andet, som forstyrrede hendes Sind og holdt hende vaagen.
Osborne, som var vild af Overmod, begav sig imidlertid
til et Spillebord og begyndte at vædde som en Vanvittig. ’Han
vandt gjentagne Gange. — Alt lykkes for mig iaften , •sagde
han. Men end ikke hans Held i Spil kurerede ham for hans
Uro. Efter en Stunds Forløb rejste han sig, stak Gevinsten
i Lommen og gik hen til en Buffet, hvor han drak adskillige
Pokaler Vin.
Her traf Dobbin ham, snakkende Løst og Fast med de
Omkringstaaende og i en meget ophidset Tilstand. Han havde
været henne ved Kortbordene for at lede efter sin Ven. Dobbin
saa lige saa bleg og alvorlig ud, som hans Ven var rødmusset
og gemytlig.
— Hallo Dob! Kom og drik, gamle Dob! Hertugens Vin
• er fortræffelig. Giv mig lidt mere, De Sir.
Og han rakte sit rystende Glas frem for at faa det fyldt.
— Kom med, George, sagde Dobbin, som vedblev at være
alvorlig; drik ikke.
— Drikke! Intet kan lignes med at drikke. Drik selv
og se at faa lidt Blus paa Lampen, gamle Dreng. Det er
til Dig.
Dobbin gik hen og hviskede Noget til ham, hvorpaa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
