- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
79

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. „Den Pige, jeg lod tilbage“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han foregav at nære en saa øm Interesse. Han havde der-
imod hele sin Opmærksomhed vendt imod Georges Værelser,
medens han gik op og ned ad Gulvet, væltede Stole, slog
Tappenstregen, hed sine Negle og viste andre Tegn paa stærk
indre Bevægelse.
Jos havde altid haft en temmelig ringe Mening om Kap-
tajnen, og nu begyndte han at tænke, at hans Mod var af en
noget tvetydig Beskaffenhed.
— Hvad kan jeg gjøre for Dem, Dobbin? sagde han i
en sarkastisk Tone.
— Jeg skal sige Dem, hvad De kan gjøre, svarede Kap-
tajnen, idet han gik helt hen til Sengen: vi afmarschere i
Løbet af et Kvarterstid, og maaske kommer hverken George
eller jeg nogensinde mere tilbage. Glem ikke/ at De ikke
maa forlade Byen, førend De bestemt ved, hvorledes Sagerne
staa. De har at blive her og vaage over deres Søster og
trøste hende og sørge for, at der intet Ondt hænder hende.
Hvis det skulde gaa George galt, saa husk paa, at De er den
Eneste i Verden, hos hvem hun kan finde Støtte. Dersom vor
Armé er uheldig, maa De sørge for, at hun kommer tilbage til
England, og De maa give mig deres Ord paa, at De aldrig
vil forlade hende. Jeg ved, at De ikke vil det, thi hvad Penge
angaar, har De altid været meget gavmild. Trænger De til
Penge? Jeg mener, har De Guld nok til Tilbagevejen til
England i Tilfælde af at det gaar uheldig.
— Sir, sagde Jos majestætisk, naar jeg trænger til Penge,
ved jeg, hvor jeg kan hente dem. Og hvad min Søster angaar,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free