Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. „Den Pige, jeg lod tilbage“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han med Sablen under Armen sprang ned ad Trapperne, og
medens han hurtig løb hen til Allarmpladsen, hvor Regimentet
blev mønstret, og hvorhen Soldater og Officerer ilede fra deres
respektive Kvarterer, slog hans Puls hurtig og blussede hans
Kinder ved Tanken om, at det store Krigsspil nu skulde spilles,
og at han skulde være en af Spillerne. Hvilken vild Bevæ-
gelse mellem Tvivl, Haab og Glæde! Hvilken umaadelig Hasard
om Tab eller Gevinst! Hvad vare alle de Spil, han nogensinde
havde spillet, i Sammenligning med dette ene? Den unge
Mand havde lige fra sin Barndom og til nu saameget han
formaaede hengivet sig til enhver Sport, som krævede athletisk
Kraft og Mod. Som Skolens og Regimentets Løve, havde
hans Kammeraters Bifald fulgt ham overalt; baade ved Dren-
genes Kricketspil og ved Garnisonsvæddeløbene havde han fejret
Hundreder af Triumfer, og hvorsomhelst han konrfrem, havde
Kvinder og Mænd beundret og misundt ham. For hvilke Egen-
skaber høster en Mand saa hurtigt og saa livligt Bifald som
for legemlig Overlegenhed, Kraft og Mod ? I umindelige Tider
ere Kraft og Mod bievne priste af Skjaldene og Romanfor-
fatterne; og fra Trojas Belejring lige til vore Dage har Poesien
altid valgt en Soldat til sin Helt. Jeg gad vide, om det ikke
er, fordi Folk ere saa fejge i deres Hjerter, at de beundre
Tapperhed saa meget og sætte krigersk Mod saa langt over
enhver anden Egenskab og belønne og forgude det saa meget
mere ?
Yed Lyden af de opildnende Kampraab rev George sig
løs fra de ømme Arme, i hvilke han havde hvilet; ikke uden en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
