Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. I hvilket Jos Sedley tager sig af sin Søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
netop der paa den Sofa. Eør den ikke. Vi sad og talte
sammen der. Jeg sad paa hans Knæ og havde mine Arme
om hans Hals, og vi sagde vort »Fader vor«. Ja, han var
her, og de kom og tog ham bort, men han lovede mig_ at
komme tilbage.
— Han vil komme tilbage, min Kjære, sagde Rebecca,
som til Trods for sig selv følte sig rørt.
— Se, sagde Amelia, det er hans Skærf — er det ikke
en smuk Farve? og hun tog Frynsen op og kyssede den.
Hun havde paa en eller anden Tid af Hagen bundet det
rundt om sit Liv. Hun glemte nu øjensynlig sin Vrede, sin
Jalousi, ja endog sin Rivalindes Nærværelse. Thi hun gik i
Taushed og næsten med et Smil paa Ansigtet -henimod Sengen
og begyndte at kjæle for Georges Hovedpude.
Rebecca vandrede ogsaa bort i Taushed.
— Hvorledes har Amelia det? spurgte Jos, som endnu
stadig indtog sin Stilling paa Stolen.
— Der skulde være En hos hende, sagde Rebecca. Jeg
tror, hiin befinder sig meget daarlig.
Og hun gik bort med et meget alvorligt Ansigt, idet hun
afslog Mr. Sedleys Bønner om at blive og deltage i den tidlige
Middag, som han havde bestilt.
Rebecca var af en godmodig og tjenstvillig Karakter, og
hun var snarere venlig end fjendtlig stemt imod Amelia. Selv
hendes haarde Ord, fulde af Bebrejdelser, som de vare, vare
smigrende — Klagehyl fra en Person, som vaandede sig under
sit Nederlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
