Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. I hvilket Jos Sedley tager sig af sin Søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Rebecca mødte Mrs. O’Dowd,, hvem Dekanens Prædi-
kener aldeles ikke havde trøstet, og som vandrede meget sørg-
modig omkring i Parken, tiltalte hun hende, hvilket i ikke
ringe Grad forbausede Majorens Frue, som ikke var vant til saa-
danne Beviser paa Høflighed fra Mrs. Rawdon Crawleys Side,
for at meddele hende, at stakkels lille Mrs. Osborne var i
en fortvivlet Tilstand og næsten vanvittig af Sorg, og sendte
det godmodige irske Fruentimmer sporenstregs afsted for at
forsøge paa, om hun kunde trøste sin unge Yndling.
— Jeg har nok med mig selv at gjøre, sagde Mrs.
O’Dowd alvorlig, og jeg troede, stakkels Amelia kun lidet
trængte til mit Selskab idag. Men naar hun er saa daarlig,
som De siger, og De, som plejede at holde saa meget af hende,
ikke kan staa hende bi, vil jeg se, om jeg kan være hende
til nogen Nytte. Og saa Godmorgen, Frue.
Med disse Ord og et Nik med Hovedet tog Damen med
Repeteruhret Afsked fra Mrs. Crawley, hvis Selskab hun al-
deles ikke satte Pris paa.
Becky saa efter hende med et Smil paa Læberne. Hun
havde en meget skarp Sans for det Humoristiske, og det Pan-
therblik, som Mrs. O’Dowd, da hun trak sig tilbage, tilkastede
hende over sin Skulder, satte Mrs. Crawleys Alvorlighed paa
en haard Prøve.
— Ærbødigste Tjenerinde, min smukke Frue, og det
glæder mig at træffe Dem i saa godt Humør, tænkte Peggy.
De vil under alle Omstændigheder ikke græde Øjnene ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
