Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. I hvilket Jos Sedley tager sig af sin Søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovedet paa Dem af Sorg. Og dermed gik hun videre og
fandt hurtig Vej til Mrs. Oshornes Logi.
Den stakkels Skabning sad endnu paa Sengekanten, hvor
Rebecca havde forladt hende, og var næsten vanvittig af Sorg.
Majorens Frue, som havde en kraftigere Karakter, gjorde sit
Bedste for at trøste sin unge Veninde.
— De maa holde Dem oppe, kjære Amelia, sagde hun
venlig, thi De maa ikke være syg, naar han efter Sejren sender
Bud efter Dem. De er ikke den eneste Kvinde, hvis Skjæbne
idag ligger i Guds Haand.
— Det ved jeg. Jeg er meget ugudelig, meget svag,
sagde Amelia.
Hun kjendte sin egen Svaghed godt nok. Hendes mere
resolute Venindes Nærværelse bragte hende imidlertid til ikke
at give for meget efter for den, og hun befandt sig bedre
ved denne Kontrol og dette Selskab. De bleve sammen til
Klokken To; deres Hjerter vare hos Kolonnen, medens den
marscherede længere og længere bort. Forfærdelig Tvivl og
Kval, — Bønner, Frygt og usigelig Sorg fulgte Regimentet.
Det var Kvindernes Tribut til Krigen. Den beskatter begge
Køn lige og tager Mændenes Blod og Kvindernes Taarer.
Klokken Halvtre indtraf der en Begivenhed af daglig
Vigtighed for Mr. Josef; det var Tid at spise til Middag. Krigs-
mændene maa slaas og falde, men han maa spise til Middag.
Han gik ind i Amelias Værelse for at se, om han kunde over-
tale hende til at tage Del med ham i Maaltidet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
