Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. I hvilket Jos flygter, og Krigen bringes til Ende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Han vil slaa Engelskmændene, skreg Isidor til sin
Herre, og være lier iaften.
Fyren sprang ud og ind fra Logiet til Gaden og vendte
stadig tilbage med nye Enkeltheder om Nederlaget. Jos’s
Ansigt blev blegere og blegere, Uroen begyndte fuldstændig at
bemægtige sig den fede Civilist. Al den Champagne, han drak,
bragte ham intet Mod. Inden Solen gik ned, var han bleven
i den Grad nervøs, at det fuldstændig tilfredsstillede hans Ven
Isidor, som nu gjorde sikker Regning paa det Bytte, han skulde
gjøre hos Ejeren af Snorfrakken.
Kvinderne opholdt sig hele Tiden i det andet Værelse.
Efter et Øjeblik at have hørt paa Kanonaden, tænkte Maj orens
fede Frue paa sin Veninde i Værelset ved Siden af og løb ind
for at vaage over og om mulig trøste Amelia. Tanken om,
at hun skulde beskytte denne hjælpeløse, blide Skabning, gav
den brave Irlænderindes medfødte Mod forøget Styrke. Hun
tilbragte fem Timer ved sin Venindes Side, undertiden ad-
varende, undertiden opmuntrende, men hyppigere i Taushed,
hengivende sig til skrækopfyldte Bønner. — Jeg slap ikke
hendes Haand en eneste Gang, sagde den fede Dame senere,
før efter Solnedgang, da Kanonaden var forbi.
Pauline, la bonne, laa paa Knæ i den nærliggende Kirke
og bad for son komme å elle.
Da Støjen fra Kanonaden var forbi, forlod Mrs. O’Dowd
Amelias Værelse og gik ind i den tilstødende Spisestue, hvor
Jos sad med to tømte Flasker og fuldstændig nedbrudt Mod.
En eller to Gange havde han vovet sig ind i sin Søsters Sove-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
