Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. I hvilket Jos flygter, og Krigen bringes til Ende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værelse, hvor han viste sig meget urolig og saa ud, som
om han vilde sige Noget. Men Majorens Frue beholdt sin
Plads, og han gik ud igjen uden at faa Luft for, hvad han
vilde have sagt. Han skammede sig for at fortælle hende, at
han ønskede at flygte.
Men da hun viste sig i Spisestuen, hvor han sad i Skum-
ringen i det lidet opmuntrende Selskab af to tomme Cham-
’ pagneflasker, begyndte han at aabne sit Hjerte for hende.
— Mrs. O’Dowd, sagde han, er det ikke bedst, De gjør
Amelia færdig ?
— Vil De tage hende med ud at spadsere? sagde Majo-
rens Frue. Hun er vistnok for svag til at røre sig.
— Jeg — jeg har bestilt Vognen, sagde han, — og —
og Postheste; Isidor er gaaet efter dem, fortsatte han.
— Hvorfor vil De kjøre iaften? svarede Fruen. Har
hun ikke bedre af at blive i Sengen ? Jeg har lige faaet hende
til at lægge sig.
— Faa hende op, sagde Jo s; hun maa op, siger jeg, og
han stampede energisk med Foden. Jeg siger Dem, Hestene
ere bestilte — ja, Hestene ere bestilte. Det er Alt forbi, og —
— Og hvad? spurgte Mrs. O’Dowd.
— Jeg staar i Begreb med at rejse til Gent, svarede
Jos. Alle forlade Byen; der er Plads for Dem! Vi kjøre om
en halv Time.
Majorens Frue saa paa ham med dyb Foragt.
— Jeg rejser ikke, før O’Dowd siger mig, hvor jeg skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
