Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. I hvilket Jos flygter, og Krigen bringes til Ende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rejse hen, sagde hun. De kan rejse, Mr. Sedley; men Amelia
og jeg blive min Sandten her.
— Hun skal følge med, sagde Jos og stampede igjen med
Foden.
Mrs. O’Dowd stillede sig med Hænderne i Siderne hen
foran Døren til Soveværelset.
— Yil De bringe hende til hendes Moder? sagde hun,
Eller vil de selv rejse til Mama, Mr.ySedley? God Morgen,
lykkelig Rejse, Sir. Bon voyage, som man siger, og følg mit
Raad og tag Knebelsbarterne af, ellers ville de bringe Dem
i Ulykke.
— For Fanden! raabte Jos, vild af Frygt, Raseri og
Ydmygelse.
Og Isidor kom i dette Øjeblik ind og svor ligeledes.
— Pas de chevaux, sacrebleu! raabte den rasende Tjener.
Alle Hestene vare borte. Jos var ikke den eneste Mand
i Brtlssel, som paa denne Dag blev greben af en panisk Skræk.
Men Jos’s Frygt, som allerede var stærk og grusom, var
bestemt til, inden Natten var omme, at voxe næsten til Vanvid.
Vi have omtalt, at Pauline, la bonne, ogsaa havde son homme
å elle i den Armés Rækker, som var draget ud for at møde
Kejser Napoleon. Denne Elsker var en indfødt Brusseler og
belgisk Husar. Hans Nations Tropper udmærkede sig i denne
Krig ved alt andet end Mod, og unge Van Cutsum, Paulines
Beundrer, var altfor god Soldat til at være ulydig mod sin
Obersts Befaling om at løbe bort. Medens unge Regulus (han
var født i de revolutionære Tider) havde ligget i Garnisonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
