Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. I hvilket Jos flygter, og Krigen bringes til Ende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r t
i
Og at have alle disse Diamanter syede ind i Vognpuderne t
Hvilket Bytte det vil blive for Franskmændene, naar de komme •
— Vognen og Diamanterne mener jeg, ikke Mylady!
Denne Meddelelse gav hun Værten, Tjenestefolkene, Gjæ-
sterne og de utallige Marodører, som slentrede om i Gaarden.
Lady Bareacres kunde have skudt hende fra sit Vognvindue.
Medens Rebecca saaledes nød sin Fjendes Ydmygelse, fik
hun Øje paa Jos, som, saasnart han opdagede hende, styrede
hen imod hende.
Hans forandrede, bange Ansigt fortalte hans Hemmelighed
tydelig nok. Han ønskede ogsaa at flygte og var ude at se
efter Midler dertil.
— Han skal kjøbe mine Heste, tænkte Rebecca, og jeg
vil ride Hoppen.
Jos spadserede hen til sin Veninde og fremsatte Spørgs-
maalet vistnok for hundredede Gang i den sidste Time. — Vidste
hun, hvor man kunde faa Heste ?
— Hvadfornoget, De flygte? sagde Rebecca leende. Jeg
troede, De var alle Damernes Ridder, Mr. Sedley.
— Jeg — jeg er ikke Militær, gispede han.
— Og Amelia? — Hvem skal beskytte deres stakkels
lille Søster? spurgte Rebecca. De vil da vistnok ikke forlade
hende ?
— Hvad Gavn kan jeg være hende til, saafremt — saa-
fremt Fjenden kommer? svarede Jos. De ville skaane Kvin-
derne; men min Tjener siger mig, at de have svoret paa ikke
at give Mændene Pardon — de elendige Kujoner !
•i i
’*r
T
t: •(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
