Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. I hvilket Jos flygter, og Krigen bringes til Ende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Forfærdeligt! raabte Eebecca og nød hans Angst.
— Desuden er det ikke min Hensigt at forlade hende,
raabte Broderen. Hun skal ikke blive forladt. Der er en
Plads til hende i min Yogn og en til Dem, kjære Mrs. Crawlej,
hvis De vil følge med, og hvis vi kunne faa Heste, sukkede
han —
— Jeg har to at sælge, sagde Fruen.
Jos kunde have kastet sig i hendes Arme ved denne Efter-
retning.
— Hent Vognen, Isidor, raabte han; vi have fundet dem
— vi have fundet dem.
— Mine Heste have aldrig haft Seletøj paa, føjede Damen
til. Bulfinch vilde sparke Vognen i Stykker, naar den kom i
Skaglerne.
— Men han er rolig at ride? spurgte Civilisten.
— Saa rolig som et Lam og saa hurtig som en Hare,
svarede Eebecca.
Tror De, han kan bære mig? sagde Jos.
Han sad allerede i Indbildningen paa Ejggen af den uden
saa meget som at tænke paa stakkels Amelia.
Hvilken Elsker af en Hestespekulation vilde kunne have
modstaaet en saadan Fristelse? Til Gjensvar bad Eebecca
ham komme ind paa hendes Værelse, hvorhen han fulgte
hende, helt aandeløs af Begjærlighed efter at afslutte Han-
delen.
Jos har sjeldent i sit Liv tilbragt en halv Time, som har
kostet ham saa mange Penge. Eebecca, som ansatte Værdien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
