Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. I hvilket Jos flygter, og Krigen bringes til Ende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse Taler, tænkte hun, og til mig, naar jeg læste for ham
i en stille Time! Hun foreslog nu at gjenoptage denne
Øvelse med Amelia og den saarede Fændrik som Tilhørere.
Der prædikedes denne Dag og i samme Time i tyvetusind Kirker
over den samme Text; og Millioner brittiske Mænd og Kvinder
bønfaldt paa deres Knæ Alverdens Fader om Beskyttelse.
Men ikke Alle hørte den Støj, som forstyrrede vor lille
Menighed i Briissel. Medens Mrs. O’Dowd læste Prædikenen
med sin bedste Stemme, begyndte nemlig Kanonaden fra
Waterloo at lyde langt stærkere end to Dage i Forvejen.
Da Jos hørte denne forfærdelige Lyd, besluttede han ikke
længere at taale denne stadig tilbagevendende Skræk og vilde
strax flygte. Han for ind i den syge Mands Værelse, hvor
vore tre Venner havde holdt inde med deres Bønner, og afbrød
dem yderligere ved’ en lidenskabelig Appel til Amelia.
— Jeg kan ikke længere udholde det, Emmy, sagde han;
jeg vil ikke længere udholde det; og Du maa følge med mig.
Jeg har kjøbt en Hest til Dig — ligemeget, hvad den har
kostet — og Du maa klæde Dig paa og følge mig og ride
sammen med Isidor.
— Gud tilgive mig, Mr. Sedley, men De er ikke bedre
end en Kujon, sagde Mrs. ODowd og lagde Bogen fra sig.
— Jeg siger, Du skal komme, Amelia, fortsatte Civilisten,
ligemeget hvad hun siger; hvorfor skulle vi blive her og lade
os slagte af Franskmændene ?
— De glemmer det —de Kegimcnt, min Dreng, sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
