- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
129

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. I hvilket Jos flygter, og Krigen bringes til Ende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hun ikke denne Nat drømte om at blive Hertuginde eller
Madame la Maréchale, medens Rawdon, indhyllet i sin Kappe
og liggende i Bivouak under Regnen ved Mount Saint John.
med hele sit Hjerte tænkte paa sin lille Kone, som han havde
ladt tilbage.
Næste Dag var det Søndag. Og Fru Majorinde O’Dowd
havde den Tilfredsstillelse at se’begge sine Patienter forfriskede
baade paa Sjæl og Legeme ved lidt Hvile, som de havde faaet
i Løbet af Natten. Hun havde selv sovet i en stor Stol i
Amelias Værelse, rede til at komme sin stakkels Veninde eller
Fændriken til Hjælp, hvis nogen af dem skulde trænge til
hendes Pleje. Da det blev Morgen, gik dette •kraftige Fruen-
timmer tilbage til det Hus, hvor hun og hendes Major vare
indkvarterede, og gjorde her et til Dagen passende, omhyggeligt
og pragtfuldt Toilette. Og det er meget muligt, at, medens
hun var alene i dette Værelse, som hendes Mand havde be-
boet, hvor hans Nathue endnu stadig laa paa Puden., og hans
Stok stod i Krogen, en Bøn i det Mindste blev opsendt til
Himlen for den brave Soldat Michael O’Dowds Vel.
Da hun vendte tilbage, bragte hun sin Bønnebog med sig
samt sin Onkel Dekanens berømte Samling Prædikener, som
hun aldrig undlod at læse hver Sabath, heldigvis uden at
forstaa Alt og uden at udtale mange af Ordene rigtig — de
vare nemlig lange og uforstaaelige, thi Dekanen var en
lærd Mand og holdt meget af lange latinske Ord — men
med megen Alvor, uhyre Eftertryk og taalelig Korrektked
i det Væsentligste. Hvor ofte har ikke min Mick lyttet til
Forfængelighedens Marked. II. 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free